Fjordreje
Fjordrejen har fem par brystlemmer, det forreste par har små klosakse. Alle lemmepar, som sidder foran de fem par brystben benyttes til at fastholde og tygge føden. Kropsbenene er udviklet til svømmeben. Farven varierer stærkt alt efter baggrunden. Den er lige fra næsten gennemsigtig gullighvid med sorte prikker til mørkt rødbrun. Den kan blive op til 7-8 cm (3 år). Hunnerne er større end hannerne.
Levested:
Rejen lever på tang og især på ålegræsbevokset bund. Om sommeren går rejen ind på lavt vand (1-3 meter), men i juni foretrækker de rognbærende hunner lidt dybere vand (3-6 meter).Vinteren tilbringes på dybere vand (3-6 meter) for at undgå kulden, men alligevel dør en stor del af bestanden i strenge vintre, således faldt det årlige udbytte i løbet af isvintrene 1940-42 fra 260 til 50 tons. Sæsonvandringerne giver mulighed for at fange rejerne, men betyder samtidig, at der i begrænsede perioder fanges få rejer.
Føde:
Fjordrejen lever af mikroskopisk plankton, andre krebsdyr og ådsler.
Fangstmetode:
Fanges med ruser eller rejehov.
Tilberedning:
Kogt, friskpillet, stegt eller marineret.
Sæson:
Fanges normalt i månederne april til oktober.
Ernæring og sundhed:
Fjordrejen hører til kategorien ”mager fisk”.