Ising

Isingen er en højrevendt fladfisk, som kan kendes på, at sidelinien er stærkt buet og går over brystfinnen, men ellers følger dyrets midte. Ellers ligner isingen meget både rødspætte og skrubbe. Overfladen føles ru, fordi skællene har små randtakker. Øjensiden er ensfarvet brungrå til gulbrun afhængigt af levested. Blindsiden er hvid. Munden er forholdsvis lille. Isingen er den mindste af de almindelige fladfisk, man træffer i de danske farvande. Den bliver sjældent større end 35 cm og er i reglen langt mindre.

Levested:

Isingen lever på dybder fra 1 til 100 meter og foretrækker sandbund, hvor den gemmer sig for rovfisk. Er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav.

Føde:

Isingen lever af små krebsdyr, bløddyr, orme og nogle gange småfisk.

Fangstmetode:

Isingen fanges mest som bifangst i trawl og sættegarn. Mindstemål er 25 cm. Fiskeriet er reguleret af kvoter.

Tilberedning:

Kødet er hvidt og af samme kvalitet som rødspættens.

Sæson:

Sæson fra januar til juni og fra september til november. Spisekvaliteten topper i månederne oktober og november.

Ernæring og sundhed:

Isingen er en mager fisk. Den er særligt rig på jod og selen. Se et samlet skema over fisk og næringsværdier her.