Østers

Østers har kraftige, gråbrune, næsten cirkulære skaller med en bladet struktur. Skallerne er ikke ens. Højreskallen er næsten helt flad, mens venstreskallen er hvælvet og har en foldet rand. Lukkemusklen er svagt gullig. De danske østers er lette at genkende, fordi de er mere runde end andre østers. Østers kan have en diameter på op til 15 cm.

Levested:

Østers lever fra strandkanten til ca. 20 meters dybde på et underlag af sten, alger eller pæle. De er udbredt langs Europas vestkyster, fra Norge til Portugal inklusive De Britiske Øer samt i visse områder af Middelhavet. Forekomsterne i vore farvande er spredte, men efter flere varme somre med vandtemperaturer over 20°C er bestanden i Limfjorden vendt tilbage.

Føde:

Østers lever af mikroskopisk plankton, som de fanger ved at filtrere store mængder vand. De bliver kønsmodne, når de er ca. 8-10 måneder, og alt efter temperaturen bliver de enten hunner eller hanner. Senere er den enkelte østers dog i stand til at skifte køn igen, hvis temperaturen i vandet ændrer sig.

Fangstmetode:

Der foregår kommercielt fiskeri i Limfjorden, hvor østers også dyrkes flere steder. Østers fiskes med muslingeskrabere eller mindre østersskrabere.

Tilberedning:

Rå østers anses for at være en delikatesse, men østers kan også tilberedes fx steges (sauteres i få sekunder på hver side), gratineres i ovn eller marineres.

Sæson:

Sæson hele året.

Ernæring og sundhed:

Østers hører til kategorien mager fisk. Østers er særligt rige på jod, selen og zink, og de har et højt indhold af A- og B12-vitamin. Se samlet skema over fisk, skaldyr og næringsværdier her.

Østers kan indeholde virus og bakterier, hvorfor der altid kan være en risiko ved at spise rå østers.