Skip to main content

Brosme bagt i lag med aubergine

Tid:
0 min

Sådan gør du

  • Skræl auberginen i tynde skiver på den lange led, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl med lidt olie.
  • Brun auberginerne på begge sider under grillen i ovnen.
  • Læg et lag auberginer i en 1½ liters brødform (elller lign.) foret med køkkenfilm.
  • Læg brosmefileten oven på auberginerne, så den dækker. Skær evt. fileten til, så den passer. Drys med citronskal og salt. Læg resten af auberginerne oven på fisken.
  • Dæk med køkkenfilm, og læg fisken i pres, fx ved at lægge en uåbnet liter mælk ovenpå. Lad fisken ligge i pres et par timer i køleskabet.
  • Vend fisken ud på et skærebræt, og skær den i 4 stykker med en meget skarp kniv.
  • Læg forsigtigt fisken i et ildfast fad, og bag 15 min. i ovenen ved 200 grader.

Tomatsalsa:

  • Skær tomaterne i små tern. Bland dem med 1 spsk olie, eddike, salt, peber og hakket basilikum.
  • Fordel tomatsalsaen rundt om den færdigbagte fisk, smuldr fetaost over, og drys med oliven.

Servér fisken med godt brød og evt. tzatziki.

Brugt i denne ret

Brosme

Brosmen er en torskefisk med en langstrakt og glat krop. Den minder om…

Ingredienser

4 personer


1 stor aubergine
2 spsk olivenolie
1 tsk revet citronskal
500 g brosmefilet uden skind og ben
6 tomater
1 spsk vineddike
1 håndfuld frisk basilikum
100 g feta
50 g sorte oliven

Tilbehør: Godt brød og evt. tzatziki