Skip to main content

Fyldt rødspætte med estragon, kartofler og hokkaido

Tid:
0 min

Sådan gør du

  • Kartoflerne skylles og skrubbes og deles på midten. De vendes derefter i olie, krydres med salt og peber og bages i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 30 min.

  • Peberfrugt, løg og en håndfuld frisk estragon hakkes fint og blandes.

  • Til estragonsmør hakkes lidt estragon fint og vendes i blødt smør. Smørret formes med to teskeer og nedkøles inden servering.

  • De flåede rødspætter renses og skylles grundigt. Lav en lomme på oversiden af rødspætten og kom fyldet i.

  • Fordel saften fra 1/2 citron over fisken, krydr med salt og peber og læg estragonsmør på fyldet. Bages i ovn ved 180 grader i ca. 15 min.

  • Hokkaidoen skylles, renses for kerner og skæres i både. Steges i smør på en varm pande i ca. 6 min. (3 min. på hver side)

  • Portionsanret rødspætte, kartofler og hokkaido med en god smørklat kold estrgonsmør.

Opskriften er udarbejdet af Mia Thomsen, Juelsminde Fisk

Brugt i denne ret

Rødspætte

Rødspætten er en højrevendt fladfisk (dvs. at det venstre øje er vandret…

Ingredienser

2 personer


500 g kartofler
1 spsk. olie
1 rød peberfrugt
50 g løg
frisk estragon
60 g smør
2 flåede rødspætter
1/2 citron
salt og peber
200 g hokkaido (lille græskar)
smør til stegning