Dampet rødspættefilet med friske krydderurter
Tid:
0 min
0 min
Sådan gør du
- Fold rødspættefileterne sammen ned langs midten med skindsiden indad. Damp løgene klare i smør i en sauterpande og læg fileterne på løgene.
- Hæld hvidvin og vand ved. Drys salt over og lad fisken dampe under låg i ca. 5 min.
- Tag fileterne op og hold dem varme. Imens koger du den resterende fiskesuppe ind ved stærk varme uden låg til der er ca. 1/2 dl. tilbage. Tilsæt piskefløde og lad saucen koge ind til den er jævn.
- Tilsæt krydderurter og smag saucen til med salt og lidt citronsaft.
- Hæld saucen over fiskefileterne og server med godt brød.
Opskriften er udarbejdet af Fiskehuset Bogense
Brugt i denne ret
Rødspætte
Rødspætten er en højrevendt fladfisk (dvs. at det venstre øje er vandret…
Ingredienser
2 personer
300 g rødspættefileter
2 spsk hakkede løg
15 g smør
1 dl tør hvidvin
3 spsk vand
1 dl piskefløde
1 spsk hakket frisk dild
1 spsk hakket frisk persille
1/2 spsk klippet frisk purløg
1/2 spsk klippet frisk karse
groft salt
friskpresset citronsaft