Jomfruhummer med blomkål
0 min
Sådan gør du
Jomfruhummer på grannåle:
- Træk nålene af grankvistene på de sidste 8 cm fra spidsen og ned, så det kun er topskuddet der sidder tilbage.
- Blancher kvistene i kogende vand, og lad dem afkøle.
- Soigner jomfruhummernes haler: Fjern først de øverste to led af skallen. Klem fast om halen, og træk forsigtigt halen ud af skallen. Kommer tarmen ikke med ud, kan du fjerne den ved at lave et lille snit nederst på halen og trække tarmen ud.
- Træk jomfruhummerne på grannålene.
- Steg dem på panden i lidt smør i ca. 2 minutter på hver side.
Blomkål:
- Del blomkålen i stok, små og større buketter.
Blomkålsmousse
- Skær stokken i små stykker.
- Kog i mælk med lidt hvidløg og muskatnød – koges mør ved svag varme.
- Pres den kogte blomkålsstok igennem en sigte.
- Lad massen dampe af, blend den med smør, og smag til med salt og peber.
Blomkålsflager
- Skær de store blomkålsbuketter i tynde skiver på mandolinjern.
- Kom skiverne i iskoldt vand.
Små buketter af blomkål
- Blancher de små blomkålsbuketter i kogende vand i ca. ½ minut.
Grøn sauce:
- Blend creme fraiche med krydderurter, og smag til med citronsaft, salt og peber.
Ristede hasselnødder:
- Flæk hasselnødderne, hvis de er friske.
- Sautér nødderne i lidt smør i en gryde/pande, og krydr med lidt salt.
Anret retten med mousse af blomkål i bunden, små buketter af blomkål, de stegte jomfruhummerhaler, og pynt med flager af blomkål, ristede hasselnødder og små dryp af den grønne sauce.
Tip: Jomfruhummere kan fås i mange størrelser, men i de fleste supermarkeder oplever man ofte kun meget små jomfruhummere – så gå til fiskehandleren og få den rette størrelse. Jomfruhummer er en delikatesse og derfor ikke billig, så retten her er til weekend og fest.
Kilde: afstemningen om Danmarks Nationalret, Morten Nielsen
Brugt i denne ret
Jomfruhummer
Jomfruhummeren er et mindre og meget slankere krebsdyr end hummeren. Den er…
Ingredienser
4 personer
Jomfruhummer på grannåle:
20 jomfruhummerhaler af rimelig størrelse
20 grankviste
Blomkål:
1 blomkålshoved
3 dl mælk
muskatnød
100 g smør
en anelse hvidløg
Grøn sauce:
2½ dl creme fraiche 38%
1 bdt. frisk dild
¼ bdt. frisk persille
lidt frisk kørvel
lidt frisk purløg
en anelse frisk mynte
lidt citronsaft
lidt salt og peber
Ristede hasselnødder:
24 friske eller tørrede hasselnødder
lidt smør