Skip to main content

Bagt kartoffel med rejedressing

Tid:
0 min

Sådan gør du

  • Skrub kartoflerne godt med en grøntsagsbørste. 
  • Snit et kors midt i skrællen på hver kartoffel, og læg dem på en bageplade. 
  • Bag kartoflerne 1-1½ time ved 200 grader.
  • Check om kartoflerne er færdige ved at stikke midt i kartoflen med en spids kniv – hvis kartoflen slipper kniven, er den færdig.


  • Hak hvidløget fint, og bland det med syrnet fløde.
  • Tilsæt paprika og ketchup, og smag til med salt og peber.
  • Lad rejerne dryppe af i en sigte, og vend dem i dressingen.

 

Servér de bagte kartofler med rejedressingen og en stor skål blandet salat.

 

Tip: Kartoflerne kan bages hurtigt i mikrobølgeovnen: Bag kartoflerne ved højeste effekt, og beregn 5 minutter pr. kartoffel. Det vil sige, at hvis du bager fire kartofler på én gang, skal de bage i alt 20 minutter.

Brugt i denne ret

Reje (Koldtvands)

Rejen er rød med lange savtakkede pandetorn og runde sorte øjne. Det tynde…

Ingredienser

4 personer



300 g optøede rejer
4-8 bagekartofler (ca. 1 ¼ kg)
1 lille fed hvidløg
3 dl syrnet fløde 9%, ylette, letmælksyoghurt e.l.
1 tsk paprika
2 spsk ketchup
salt og peber

Tilbehør:
en stor skål blandet salat