Skip to main content

Fiskefrikadeller med løgkompot

Tid:
0 min

Sådan gør du

Fiskefrikadeller:

  • Skær mørksejen i tern, og kom den i en foodprocessor sammen med æg, mel, mælk, 1 tsk salt og lidt peber.
  • Blend det hele til en ensartet fars.
  • Varm olien op på en slip let-pande, form 12 fiskefrikadeller af farsen, og steg dem 5 minutter på hver side.

 

Løgkompot:

  • Skær løgene i tynde både, og svits dem i olien ved middelhøj varme i 4 minutter under omrøring. 
  • Tilsæt sukker, eddike, ½ dl vand og salt, og lad løgene koge uden låg i 10 minutter. 
  • Sluk for blusset, og lad løgene køle lidt af.
  • Rør fiskesennep og fromage frais sammen med løgene.

 

Servér fiskefrikadellerne med løgkompot og rugbrød.

 

Tip: Du kan også bruge hakket frossent fiskekød eller færdig fars til fiskefrikadellerne.

 

Anden egnet fisk:
torsk

Brugt i denne ret

Mørksej

Mørksejen er en kompakt og kraftigt bygget torskefisk med underbid.…

Ingredienser

4 personer



Fiskefrikadeller:
300-400 g mørksejfileter 
1 æg
3 spsk hvedemel
1 dl letmælk
2 spsk rapsolie
salt og peber

Løgkompot:
3 store løg
2 tsk rapsolie
3 spsk sukker
½ dl eddike
¼ tsk
¾ dl fiskesennep
1½ dl fromage frais

Tilbehør:
rugbrød