Skip to main content

Fjordrejebisque

Tid:
0 min

Sådan gør du

  • Bring en stor gryde vand med 2 spsk salt i kog.
  • Kom rejerne i det spilkogende vand, kog hurtigt op igen, hæld rejerne i en sigte, og lad dem køle lidt af.
  • Pil rejerne, gem skallerne, og opbevar de pillede rejer i en skål i køleskabet.
  • Skær grøntsager og hvidløg i små tern.
  • Varm olien op i en gryde, og rist rejeskallerne hårdt i olien.
  • Tilsæt grøntsagerne, og svits dem sammen med rejeskallerne et par minutter.
  • Tilsæt tomatpuré og koriander, og rist et øjeblik.
  • Tilsæt hvidvin og vand eller bouillon, og kog suppen op.
  • Skru ned for blusset, og lad suppen simre i 30 minutter.
  • Sigt suppen, og hæld den tilbage i gryden.
  • Tilsæt fløde, kog suppen op, og smag til med salt og peber.
  • Fordel rejerne i fire dybe tallerkener, hæld suppen over, og drys med lidt dild eller kørvel.


Servér suppen rygende varm med godt brød.

 

Tip: Frosne, optøede rejer med skal kan også bruges. Start da ved pkt. 3. 

Brugt i denne ret

Fjordreje

Fjordrejen har fem par brystlemmer, det forreste par har små klosakse. Alle…

Ingredienser

4 personer



1 kg fjordrejer
1 løg
1 stor gulerod
2 bladselleristænger
1 fed hvidløg
1 spsk rapsolie
3 spsk tomatpuré
1 tsk tørret koriander
1½ dl hvidvin
1 liter vand el. fiskebouillon
1 dl piskefløde
salt og peber
dild el. kørvel til pynt

Tilbehør:
flûtes el. grovboller