Skip to main content

Stegte sild med kartoffelkompot

Tid:
0 min

Sådan gør du

Kartoffelkompot:

  • Kog kartoflerne i usaltet vand, til de er møre.
  • Hæld vandet fra kartoflerne, og mos dem groft med et piskeris.
  • Tilsæt smør og creme fraiche – vend godt rundt, og smag til med salt og eddike.

 

Stegte sild:

  • Afdryp sildefileterne på et viskestykke.
  • Steg sildene på skindsiden på en varm pande med olie, indtil de slipper.
  • Steg kort på den anden side.
  • Drys med salt.

 

 Tilbehør:

  • Rist rugbrødet i ovnen på en bageplade med olie og salt ved 160 grader i ca. 15 minutter.
  • Kog de hele æg i 7 minutter, lad dem køle af og hak dem groft.

 

Anret sildene på kartoffelkompotten. Drys med hakket æg og asier oven på silden. Læg æggeblommen forsigtigt på, og drys med rugbrød, radiser og purløg.

 

Tip: Den rå æggeblomme kan udelades, hvis man ikke bryder sig om den.

 

Kilde: afstemningen om Danmarks Nationalret, Mikkel Marschall

Brugt i denne ret

Sild

Silden er en sølvskinnende stimefisk med bløde finner uden pigstråler. Den…

Ingredienser

4 personer



Stegte sild:
12 sildefileter
ca. 1 dl olie (skal dække bunden af panden)
¼ tsk groft salt

Kartoffelkompot:
600 g kartofler – med skræl
100 g smør
50 g creme fraiche 18%
½ dl eddike

Tilbehør:
4 skiver rugbrød – hakket fint
½ dl olie
¼ tsk salt
1 bdt. radiser – skåret tyndt (evt. på mandolinjern) og lagt i koldt vand
1 bdt. purløg – skåret fint
4 æggeblommer
4 æg
200 g asier – skåret i mindre, mundrette skiver