Tun marineret med agurk og frisk oregano
Tid:
0 min
0 min
Sådan gør du
- Skræl agurken, halvér den, skrab kernerne ud med en teske, og skær agurken i tykke, skrå skiver.
- Pisk 2 spsk olie, limesaft, salt og grofthakket oregano sammen.
- Vend agurkerne i dressingen, og lad dem marinere i 2 timer – ryst agurker og marinade rundt af og til.
- Varm 1 spsk olie op på en slip-let pande eller grillpande.
- Brun tunbøfferne 2 minutter på hver side, og krydr med salt og peber.
- Skær hver tunbøf i 2-3 trekanter, læg dem i et fad, hæld de marinerede agurker over, og lad fisken marinere i 30 minutter.
- Skyl spinaten grundigt i flere hold koldt vand.
- Varm 1 spsk olie op i en gryde, og kom spinaten i gryden.
- Rør i spinaten til den er faldet sammen, og lad den simre 5 minutter.
- Hak skalotteløget fint, vend det i spinaten, og smag til med salt og peber.
Servér tunen med marinerede agurker, dampet spinat, nye kartofler og godt brød eller frisk pasta.
Husk, at retter med spinat ikke bør genopvarmes!
Anden egnet fisk:
multe (skal gennemsteges!), laks
Brugt i denne ret
Tun
Tunen er mørk og sølvglinsende på siderne. Den har en lys bug. Rygfinnerne…
Ingredienser
4 personer
4 tunbøffer, ca. 500 g
1 agurk
4 spsk olivenolie
saft af 2 limefrugter
4 stilke frisk oregano
500 g frisk spinat
1 skalotteløg
salt og peber
Tilbehør:
frisk pasta
el.
nye kartofler og godt brød