Grillet rødfisk med sprødt skind
Tid:
0 min
0 min
Sådan gør du
- Skræl de søde kartofler, og skær dem i grove stykker.
- Kom kartoflerne i en gryde, dæk med vand, og kog dem uden salt, til de er helt møre.
- Hæld kogevandet fra, og blend kartoflerne til en grov mos. Smag til med salt og peber.
- Skær små snit i rødfiskens skind, og pensl skindet med lidt olie.
- Varm grill eller grillpande op, så den er meget varm. Læg rødfisken med skindsiden nedad på den varme grill. Rør ikke ved fisken de første 3 min. Pres derpå en palet ned midt på hvert stykke fisk i 5-10 sek., hvorved hele skindsidenfår kontakt med grillristen. Lad fisken stege videre, til skindsiden har et fint grillmønster, vend den forsigtigt om, og steg på den anden side i ca. 1 min. Krydr med salt og peber.
- Skræl mango og avocado, og skær dem i små tern.
- Skær tomater i tern, og hak løg og chili fint.
- Bland mango, avocado, tomat, løg, 1 spsk olivenolie, citronsaft og grofthakket basilikum i en skål. Smag til med salt.
Servér den grillede rødfisk med mango-avocadosalsaen, sød kartoffelmos og godt brød.
Brugt i denne ret
Rødfisk
Rødfisken har en aborrelignende kropsform. Den har en orangerød ryg med…
Ingredienser
0 personer
1 kg søde kartofler
salt og peber
500 g rødfiskefileter, afskællede
2 spsk olivenolie
1 mango
2 avocado
2 tomater
1 lille rødløg
1 chili
3 spsk frisk citronsaft
1 håndfuld frisk basilikum
Tilbehør: Godt brød